Generelle betingelser

1. Tilbud og accept.

1.1. Hvor intet er aftalt, noteres alle ordrer til de på leverings-dagen gældende priser og såvel prismæssigt som leveringsmæssigt under forbehold for strejke, lockout og andre forhold jfr. nedenfor.

1.2. Medmindre andet er angivet, er et tilbud kun bindende, såfremt kunden accepterer dette inden 10 dage fra tilbuddets datering.

1.3. Såfremt en eventuel ordrebekræftelse afviger fra kundens ordre/accept, og kunden ikke vil acceptere disse ændringer, skal kunden inden 8 dage meddele dette til Reparo ApS.

2. Tekniske oplysninger og produktinformationer.

2.1. Alle oplysninger i brochurer, kataloger, prislister m.v. om vægt, dimensioner, kapacitet, ydeevne og andre tekniske data er omtrentlige og kun bindende, i det omfang aftalen udtrykkelig henviser til dem. Alle priser er angivet eksklusiv moms, og der tages forbehold for eventuelle trykfejl og eventuelle pris og lønstigninger.

2.2. For produkter, der ifølge deres art kræver særlig dokumentation med henblik på montering, igangsætning, drift og vedligeholdelse, vil Reparo ApS uden beregning forsyne kunden med sådan dokumentation senest ved leveringen af produktet, idet omfang det er muligt. Alle andre tegninger og tekniske dokumenter, som måtte være overladt kunden, tilhører Reparo ApS og må ikke uden Reparo ApS ́ godkendelse anvendes til andet end det der var formålet med overdragelsen. Materialet må således heller ikke kopieres, overgives til eller på anden måde bringes til tredjemands kundskab.

3. Konstruktionsændringer.

3.1. Reparo ApS forbeholder sig ret til før levering og uden forudgående meddelelse til kunden at foretage sådanne ændringer i konstruktionen, udførelse m.v., som Reparo ApS måtte finde nødvendige. Sådanne ændringer giver kun kunden ret til at hæve købet, såfremt han kan bevise, at en bestemt konstruktion, udførelse m.v. var en forudsætning for købet. Foretagne ændringer og heraf foranlediget hævning af købet berettiger ikke kunden til nogen skadeserstatning.

3.2. Konfigurationsydelser, der udføres efter kundens anvisninger eller specifikationer, og som ikke er i overensstemmelse med producentens eller Reparo ApS ́ retningslinjer, udføres alene på kundens ansvar.

4. Priser.

4.1. De angivne priser er eksklusiv emballage, told, eksklusiv moms og eventuelle andre statsafgifter, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.

4.2. Medmindre andet er aftalt, er alle priser opgivet ab fabrik, og fragtomkostninger betales således af kunden.

4.3. Ved levering af tjeneste ydelser på kundens adresse eller på andre adresser anvist af kunden debiteres kunden for kørsel til en sådan adresse fra Næstved.

4.4. Ved ændringer i valutakurser, indkøbspriser, told, fragtsatser eller andre forhold, som Reparo ApS ikke har indflydelse på, er Reparo ApS berettiget til, indtil levering har fundet sted, at ændre priserne i overensstemmelse hermed.

5. Betaling.

5.1. Reparo ApS ́ betalingsbetingelser er som anført på fakturaen, således at fakturabeløbet forfalder til betalingen senest 14 dage efter fakturadato. Betaler kunden ikke til aftalt tid og skyldes forsinkelsen ikke Reparo ApS, er Reparo ApS berettiget til at beregne morarente fra forfaldsdagen med en rentesats på 2 % pr. påbegyndt måned.

Reparo ApS
Herman Bangsvej 5
4700 Naestved
Denmark

VAT-no.: DK 33355149

Tlf.: +45 52 300 105
Mail – info@reparo.dk
Web: www.reparo.dk

Bank: Jyske Bank
Account no.: 5068 / 0001285958
IBAN-nr.: DK7550680001285958
SWIFT-Kode: JYBADKKK

5.2. Varer leveret som ombytnings-reservedel skal være returneret inden 7 dage, eller er Reparo berettiget til at opkræve evt. returgebyr, som måtte komme fra leverandør.

6. Levering.

6.1. Medmindre andet er skriftligt aftalt, er opgivne leveringstider efter bedste skøn.

6.2. Kommer Reparo ApS til den opfattelse, at aftalt leveringstid ikke kan overholdes eller at forsinkelse må anses for sandsynlig, vil kunden modtage skriftlig meddelelse herom samt så vidt muligt tidspunktet for, hvornår levering kan påregnes at finde sted. Såfremt Reparo ApS ikke ser sig i stand til at levere det solgte i henhold til aftalt leveringstid eller i henhold til en ifølge forudgående punkt forlænget leveringstid, har kunden ret til at hæve købet, medmindre forsinkelsen er uvæsentlig.

6.3. Reparo ApS ansvar for tab, som kunden måtte lide som følge af forsinkelse eller manglende levering, kan aldrig overstige 10 % af den del af den aftalte købesum, som dækker den del af leverancen, for hvilken aftalen hæves.

6.4. Skyldes forsinkelsen fra Reparo ApS ́ side omstændigheder ved force majeure, jfr. nedenfor, giver dette ikke kunden krav på erstatning men alene ret til at hæve aftalen. Den ovenfor anførte begrænsning i Reparo ApS ́ ansvar gælder dog ikke, såfremt Reparo ApS har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.

6.5. Såfremt kunden undlader at modtage det købte på den aftale dag, er han desuagtet forpligtet til at erlægge enhver af levering betinget betaling, som om levering havde fundet sted. Reparo ApS sørger for, at det købte opbevares for kundens regning og risiko, og Reparo ApS skal på kundens anmodning forsikre det købte for kundens regning.

6.6. Reparo ApS kan skriftlig opfordre kunden til at modtage det købte indenfor rimelig tid, og såfremt kunden undlader dette, er Reparo ApS berettiget til ved skriftlig meddelelse til kunden at hæve aftalen, og Reparo ApS har da ret til erstatning for den skade, som kundens misligholdelse har påført ham.

7. Risikoens overgang.

7.1. Medmindre andet er aftalt anses leverancen solgt ab fabrik.

7.2. Risikoen for det købte overgår ved kundens modtagelse heraf. Ved transport med Reparo ApS ́ fragtfører overgår risikoen for det købte ved kundens modtagelse på bestemmelsesstedet, idet Reparo ApS sørger for forsikring af transporten. Ved kundens afhentning af det købte på Reparo ApS ́s adresse eller ved transport ved kundens egen fragtfører, overgår risikoen ved modtagelsen af det købte på Reparo ApS’ adresse.

8. Ansvarsfrihed – Force majeure.

8.1. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse: arbejdskonflikter, strejker, lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har været herre over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, sabotage eller terrorhandlinger, valutarestriktioner,  beslaglæggelse, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af driv-kraftmidler og mangler ved leverancer af underleverandører eller forsinkelse med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

8.2. Den part, som ønsker at påberåbe sig nogen af de nævnte omstændigheder skal uden ugrundet ophold skriftlig underrette den anden part om begivenhedens opståen og ophør.

8.3. Begge parter er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden at hæve aftalen når dens opfyldelse indenfor en rimelig tid bliver umulig på grund af nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

9. Ejendomsforbehold.

9.1. Reparo ApS forbeholder sig ejendomsretten til det solgte indtil betaling har fundet sted inkl. moms og kan forlange, at det solgte forsikres for kundens regning og risiko.

10. Ansvar for mangler.

10.1. For så vidt angår fabriksnye produkter påtager Reparo ApS sig i en periode af 12 på hinanden følgende måneder efter at levering har fundet sted uden ugrundet ophold at foretage omlevering eller reparation efter eget valg, når der foreligger mangler ved leverancen som skyldes konstruktion, materiale fremstilling eller fejlagtig installation fra Reparo ApS ́ side. Købelovens reklamationsfrist på 24 måneder fraviges ved nærværende aftale.

For så vidt angår reparationer ydes en garanti på 3 måneder. For så vidt angår brugte produkter og ombytningsreservedele, ydes der 6 måneders garanti med mindre andet er aftalt..

10.2. Afhjælpningen omfatter ikke sådanne tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med Reparo ApS eller producentens forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden Reparo ApS skriftlige samtykke eller ekstraordinære klimatiske påvirkninger.

10.3. Sliddele er ikke omfattet af afhjælpningsretten. Omkostningerne ved montering og afmontering er ikke omfattet af afhjælpningsretten.

10.4. Såfremt det er nødvendigt at afhjælpning foretages på Reparo ApS ́ eget værksted er kunden forpligtet til for egen regning at indlevere produktet til reparation. Efter reparation fremsendes eller overleveres det reparerede til kunden for Reparo ApS ́ regning og risiko, hvilket også gælder ved fremsendelse til kunden af leverancer eller dele i form af omlevering.

10.5. Mangelfulde dele, som er ombyttet i henhold til foranstående, skal stilles til Reparo ApS ́ disposition.

10.6. Reparo ApS indestår ikke for, at de leverede produkter vil kunne fungere fejlfrit eller uden driftsstop i forbindelse med kundens eksisterende edb-produkter/systemer. Reparo ApS indestår ej heller for, at producenten vil rette alle eventuelle fejl eller uhensigtsmæssigheder i leverede edb-programmer.

10.7. Reparo ApS har intet ansvar for mangler udover de forpligtelser, der er fastsat ovenfor. Reparo ApS har således under ingen omstændigheder noget ansvar for indirekte tab og følge-skader så som driftstab, avancetab, forgæves afholdte omkostninger, tab eller forvanskning af data eller andet indirekte tab.

10.8. Det samme gælder tab, der er forårsaget af, at kundens edb system ikke eller ikke fuldt kan fungere sammen med komponenter eller programmel, der er installeret af Reparo ApS.

10.9. Såfremt Reparo ApS ikke inden rimelig tid opfylder sine forpligtelser med hensyn til omlevering eller reparation, kan kunden skriftlig give Reparo ApS en sidste frist for opfyldelse. Er forpligtelserne ikke opfyldt inden udløbet af denne frist, kan kunden efter eget valg enten lade udføre de reparationer som er nødvendige for Reparo ApS ́ regning og risiko eller kræve forholdsmæssigt afslag, dog højest 15% af den aftalte købesum. Såfremt manglen er væsentlig, kan kunden i stedet hæve aftalen ved skriftlig meddelelse til Reparo ApS. Kunden kan ved ophævelsen kræve erstatning for sit tab, dog højest et beløb svarende til 15 % af den aftale købesum.

11. Produktansvar.

11.1. Forvolder en leverance fra Reparo ApS skade, er Reparo ApS ansvarlig for personskade på betingelse af at det dokumenteres, at skaden skyldes handlinger eller undladelser begået af Reparo ApS. Reparo ApS har intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom. Reparo ApS har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller noget andet indirekte tab.

11.2. I det omfang Reparo ApS måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er kunden forpligtet til at holde Reparo ApS skadesløs, i det omfang et sådant ansvar rækker ud over de ovenfor fastsatte grænser. Kunden er pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav mod Reparo ApS i anledning af skade, som påstås forvoldt af en fejl ved en af Reparo ApS ́ leverancer.

12. Forsikring.

12.1 Skader forvoldt direkte eller indirekte af Reparo ApS dækkes med max 10 millioner kr. pr skade pr. år. Reparo ApS fraskriver sig ethvert ansvar for driftstab, avancetab og andre indirekte tab. Reparo ApS ønsker at være medforsikret på jeres løsøreforsikring.

12.2 Skade på CNC og elektromotordrevne maskiner, elektromotorer samt tavleanlæg dækkes med max kr. 10.000.000 pr. skade.

13. Reklamation.

13.1. Kunden er forpligtet til at undersøge leverancen straks ved modtagelsen/ Reparo ApS ́ færdigmelding. Reklamationer må fremsættes skriftligt inden 5 dage fra modtagelsen/færdigmeldingen. Reklamationen skal indeholde en beskrivelse af, hvori fejlen eller manglen består.

14. Værneting.

14.1. Eventuelle tvistigheder i anledning af aftalen afgøres efter dansk ret ved Retten i Næstved.